Labrador Retrievere - til jagt, sport og familie

    Velkommen
           til
Kennel Z-labben 

Juni 2018


 

Så er der igen muligt at bestille en "Ztophpherhvalp"


Ztophpher


Milla

Denne gang har Ztophpher parret med Kalvehave's Milla LT, som er ejet af Linette Prier Theisen.

De bor begge i Nørre Alslev på Falster, hvor Linette er dyrlæge og Mille går på jagt.

Mille er født i april 2013, og har tidligere haft stambog fra Dansk Jagthunde Registrering.
Hun er konverteret til Dansk Kennel Klub, og hvalpene er derfor med stambog herfra.
Hun har i den forbindelse været underlagt undersøgelser for at følge Dansk Retriever Klub's Avlsrestriktioner.
Hun er fundet godkendt med hensyn til hofter, albuer, øjenlysning, NHPK - "tør næse" oa.

Parringen er foregået 31/03,og hvalpene forventes at fødes ultimo juni.

Interesserede kan rette henvendelse til Linette på tlf.

51897387

 


 

Region Midtsjælland vandt GULD ved årets Hold DM


Tom & Edes - Stig & Ganton - MC & Rosa - Maria & Magda samt holdleder Kurt

Det er med stolthed at Kennel Z-labben kan ønske Region Midtsjællands  DM-hold tillykke med sejren.

Vi er især stolte, fordi vi har hjulpet holdet med alle deres træninger, og derfor også må tage en del af æren. 
Alt det hårde arbejde i kulde, i silende regn, i storm og blæst samt stegende hede, alle de mange eftermiddage/aftener og kørte kilometre, var det hele værd.

Vi fik af holdet en stor tak og belønning ved morgenbordet, og de gjorde os så den store ære at vinde dagens svære opgaver.

Årets, indtil nu, varmeste dag, skulle sætte de deltagende hunde og deres førere på en meget vanskelig, og til tider nærmest grænsende til det ansvarlige, opgave.
Prøven var lagt i det ellers skønne Jægerspris militære øvelsestærræn, og de  fire opgaver var lagt således at der ikke var ret meget vand.
Dette gjorde at flere af opgaverne ikke kunne løses fuldt ud, da kadancen faldt betydeligt i løbet af opgaven for mange af ekvipagerne. De manglede derfor lige det sidste inden tiden løb ud.

For Region Midtsjælland skulle det dog gå således, at de løste opgaverne rimeligt stabilt, og ved den sidste opgave indløste de tæt på max point.
Vi lå nu ret stabilt på pointskalaen, og det handlede nu kun om "at holde skansen"

Det gjorde vi, og det blev til manges ærgelse, men heldigvis fleres gode sportmanship, os der blev hyldet som

Årets Guldvinder i DM for Hold 2018.


 

Zcarlett har nu fået hvalpe
 

Søndag d. 27/05-2018 fødte Zcarlett 7 fine hvalpe.

Der var 5 hanner og 2 tæver, og fødslen gik fint trods det varme vejr.
Alle hvalpene gik straks i gang med at die, og havde alle taget godt på i vægt dagen efter.
Zcarlett tog fødslen med stor proffesionalisme og de to første døgn har hun kun forladt kassen for at besørge.

Dette kuld blev så også det der skulle lære os hos Kennel Z-labben noget nyt. 
Derfor vil jeg citere en kendt linje fra filmen Forrest Gump:

"Mama always said life was like a box of chocolates.
You never know what you're gonna get"

Da vi ikke havde fået gentestet farve på Zcarlett, viste det sig at hun også bærer gult.
Det resulterede i at to af hvalpene er gule.
Men det er to rigtig fine hvalpe, en han og en tæve, og vi håber ikke de føler sig diskrimineret her hos os.

Resten af kuldet er sorte.

Interesserede hvalpekøbere kan komme på besøg og se hvalpene fra fredag d. 08/07, og de er klar til afhentning efter uge 29.


 

Husk: ingen jagt uden en Labrador!!

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk